Besat af dig – boganmeldelse

Besat af dig anmeldelse

Besat af dig- af Kis Baadsgaard

En helt igennem fræk og fantastisk bog. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er stor fan af frække og forførende kærligheds fortællinger, erotiske noveller og alle bøger i samme genre. Samlingen er stor og så skriver jeg også selv i kategorien.

Fifty Shades bøgerne af E. L. James var dem, der fik mit forfatterskab i gang, og det er vokset sig større med tiden. Jeg elsker at læse de hotte romaner, men det der gør denne speciel er, at forfatteren er dansk.

En personlig hilsen fra Kis, et fint bogmærke og en lille bogmærke klips. Cool detalje.

Hvor der er vilje er der vej

Jeg har selv været nede med en stress depression, så jeg ved, hvordan kroppen reagerer eller manglende på samme, når stikket trækkes. Man nulstilles og ligger i fosterstilling. Kis har mærket depression på egen krop, men for at styre tankemylderet og ikke gemme sig væk i mørket, startede hun med at skrive. Oven i det, så skal der alligevel også en god portion tålmodighed til at sætte sig ned og skrive novelle efter novelle, når man er ordblind. Jeg har ordblindhed i familien, og jeg har været vidne til de mange kampe der er, når bogstaverne hopper og det hele flyder ud og absolut ikke giver mening. Men vi er mange der sætter pris på, at Kis´ stædighed og mod alligevel overtrumfede alt.

Besat af dig

Titlen fortæller en del om historien, og den følelse er der mange der søger. Også undertegnede… i hvert fald mere af den. Jeg tror helt klart, at årsagen til, at denne genre af fortællinger er så populære blandt kvinder, simpelthen er fordi, at når historien fortælles og handlingen udvikler sig, så kan mange sætte sig i fortællerens sted. Drømmene og fantasien løfter os afsted til en anden verden. En drømmeverden. Hvem vil ikke mærke begær, føle sig elsket, svømme i omsorg og forkælelse. For ikke at nævne forførende og guddommelig dominerende sex. Vi kan ikke få nok og sluger det råt. Det gør jeg i hvert fald.

Rasmus og Josefines fortælling som noveller

Josefine og Rasmus er ikke nye karakterer i Kis´ skrivende univers. Josefine og Rasmus har nemlig sine egne noveller – Under dig – Over dig – Med dig og Ved dig. De handler ligeledes om fortællingen om Rasmus og Josefine. Besat af dig, er det endelige værk, roman og bogbaby. Josefine var aldrig ment, som andet end en skriveøvelse for Kis, men heldigvis blev hun til mere end det. Kis har udover ovenstående også skrevet Mama McGees drenge – Mørk Fortid, og novellerne Tøseaften, Beskeden, Fantasien og Juleønsket.

Boganmeldelse – Besat af dig

Det bedste jeg ved når jeg læser bøger, er når jeg ikke kan slippe den. Jeg læste Besat af dig, på en dag, og lagde kun bogen, for at spise, gå på wc og hente kaffe (og skrive til Kis i ny og næ). JEG KUNNE IKKE SLIPPE DEN. Det burde fortælle dig, hvis du elsker denne genre, at det er en MUST HAVE til bogreolen. Da jeg lukkede bogen efter sidste side, sad jeg tilbage med en tom følelse af, hvad skal jeg nu lave? Ægte roman-hangover. Hvad sker der med Rasmus og Josefine? Mon der kommer en fortsættelse? Ligesom den lange periode med Fifty Shades bøgerne, hvor jeg skulle vente på den næste. Ulideligt! Præcis som når du har fundet SERIEN på Netflix, og sidste afsnit er afsluttet. Tomhed og utålmodighed. På den fede måde, altså 🙂

Kis, den sidder lige i skabet

Jeg elsker Kis måde at fortælle historien på. Beskrivelsen af det brændende begær kommer under huden på mig, og giver mig kuldegysninger. Følelserne kan jeg mærke stikke i hjertet og sætter tårekanalerne i gang. Jeg får lyst til at kramme og trøste Josefine, når hun er såret. Jeg bliver vred, når hun bliver uretfærdigt behandlet og angrebet. Jeg kan dufte sveden, feromonerne og Rasmus maskuline parfume. Jeg bliver stakåndet og får røde kinder, når Rasmus knepper Josefine hårdt.

Min puls stiger når de intenst kysser hinanden. Når Rasmus dominerer Josefine, så føler jeg, at det er mig der ligger på briksen, i sengen eller hvor det end foregår. Jeg får lyst til at smide mig på knæ, kigge ned og afvente hans kommando. De dybe og præcise beskrivelser af situationerne og scenerne i bogen, får mig til at føle jeg er med overalt i historien. Outstanding og virkelig gribende.

⭐⭐⭐⭐⭐/5

Fortællingen kort…. eller jeg prøver 🙂

Josefine er en ung, frisk og udadvendt kvinde, der har været uheldig i tidligere forhold. Desværre sætter det sine spor i Josefine, så hun opbygger et stærkt panser for udefrakommende stærke følelser. Josefine er fast besluttet på, at forhold bliver der ikke noget af den næste tid. Hun vil koncentrere sig om sit studie og sine venner Em og Asger. Hendes hemmelige barndom og opvækst ligger dog alligevel på lur, og hvæser af hende i smug, men hun holder tæt og lever med en facade. Ingen skal vide, hvad forhold hun har til sine forældre.

En aften hos Em og Asgar, møder hun Rasmus, der uden de store våben, næsten trænger gennem hendes panser. Alligevel lykkedes det hende, at holde ham på afstand, også selv om han med sit intimiderende og karismatiske væsen tænder en uventet ild i hende. Hun har dog alligevel svært ved at slippe tanken om ham. Indtil hun en dag møder ham i supermarkedet.

Rasmus har en mørk fortid. Han er en såret mand, og har store problemer med tillid. Nogen har virkelig gjort ham ondt og ødelagt hans indre bløde mand. Men Josefine har rørt noget i ham, så derfor opsøger han hende, støder ind i hende tilfældigt og opbygger, mod sin egen vilje og princip, et venskab til hende. Begæret slår gnister mellem dem, og de forsøger begge at skubbe hinanden på afstand, uden held. Begæret tager over og alligevel ender det med, at Rasmus trækker sig og afviser Josefine. Der endelig har smidt sit panser.

Hun har forelsket sig igen

Det tager hårdt på Josefine, hun er igen knækket og såret, denne gang endnu mere end tidligere. Rasmus har brudt hendes tillid og chancen for forsoning er ikke eksisterende. Indtil de igen en dag står overfor hinanden. Det bliver hårdt arbejde for Rasmus at vinde Josefines tillid igen, og det er han godt klar over. Problemer er bare, at han er voldsomt forelsket i hende og ønsker at deres forhold skal bestå. Bare ikke på de præmisser Josefine kunne tror.

mand i jakkesæt besat af dig

Hvad Josefine ikke ved er, at Rasmus er dominant og ejer af sin egen BDSM klub. Informationer han har valgt at holde for sig selv. Rasmus ønsker sådan et forhold til Josefine, men hvordan får han fortalt hende, at han ønsker en underdanig? En kvinde der skal kalde ham Herre og underkaste sig hans dominans? Dog får han langsomt med stor tålmodighed genvundet hendes tillid og deres forhold udvikler sig langsomt. Men han er udfordret af sin lille “tiger” som han kalder hende.

Josefine går med på at forsøge at lære det univers Rasmus lever i og bliver samtidig opmærksom på, at hendes bedste venner Asger og Em også lever i sådan et forhold. Et forhold hun ofte er lidt misundelig på og higer efter. Hun bliver også bevidst om, hvor Asger og Em kender Rasmus fra og det sætter ligeledes spændingen højt i bogen.

Rasmus og Josefines fortid indhenter dem og sammen bekæmper de dæmonerne på godt og ondt. Hvad bogen slutter med, vil jeg lade være usagt. Den skal du absolut have til gode, for den er værd at vente på.