Moden forfatter på 53 år, gift og mor til tre, med 25 års erfaring fra mediebranchen. Jeg elsker at bruge fritiden til at fordybe mig foran min PC og meditere mig ind i en helt anden verden. En verden med kærlighed, erotik, drama og følelser. Love-Litt eller contemporary romance hedder kategorien, og jeg er VILD med den.
I mange år, har jeg skrevet erotiske sexnoveller og masser af blogs om sex og samliv, samt blogget på sites under pseudonym, og fyldt spalterne med min viden og erfaring. Tiden er dog blevet mere kostbar, så efterhånden har jeg måtte indse, at jeg skal have fokus på mig selv, og det, jeg har i støbeskeen. Romanerne.
Fra novelle til roman
En del år tilbage, startede jeg på det, jeg troede var en kort novelle, med titlen Simon og Julia. Det er over årene blevet til lidt mere end en novelle, faktisk ender det nok ud i, at blive til lidt mere end én roman. “Du ejer mit hjerte”. Redigeringsprocessen har været lang og sej, men jeg er nået i mål, i samarbejde med Sweetheart Ink ApS, min dygtige redaktør Sigurd Dam , forfatterkollega Kis Baadsgaard, Redaktør Hanne Rump og korrekturlæser Vibeke Vestergaard, samt en håndfuld fantastiske betalæsere. Vi har tryllet den lækker, så den sidder lige i skabet.
Vi har brugt det meste af 2021 og 2022 på at vende og dreje Simon og Julia, så de er klar til at se dagens lys som print og online bog 2. juni 2023. Det er ikke lige noget, der gøres på en måned, det kræver virkelig hårdt arbejde, men jeg elsker det, og har stadigvæk mod på at afslutte roman nummer to i serien. Den er i hvert fald nå der til, hvor jeg kan stå inde for hvert et ord, komma og punktum.
Fra roman til serie
Men det stopper ikke der, for Simon og Julia, har helt automatisk affødt flere ideer til romaner i samme kategori, hvilket vil sige, at “Du ejer mit hjerte”, er den første i serien ‘Kærlighedens Melodi’. Jeg har flere ideer på blokken (hovedet er ved at eksplodere) og Kærlighedens Melodi 2, udkommer d. 28/9 2024 med title “Du åbner mit hjerte”. Glæd jer til at læse en fantastisk fortælling om to mennesker, der for alvor kommer til at ændre dit liv.
Tag godt imod min debut roman og efterfølgeren i serien Kærlighedens Melodi.
Kærlig hilsen
Forfatter Helle Renée Chapman